
12-trins modellen
De 12 trin kan i et behandlingsperspektiv opdeles i fire grupper med følgende indhold:
Gruppe 1 (1-3)
I trin 1-3 arbejder den afhængige med at acceptere sit misbrug og misbrugets omfang. Endvidere arbejder den afhængige med at erkende og acceptere, at misbruget har skabt en situation, hvor han ikke længere har magten over sit eget liv. Og at den afhængiges misbrug og afhængighed ikke kan kontrolleres og stoppes ved egen hjælp.
For at kunne arbejde konstruktivt med at kontrollere og stoppe misbruget, har den afhængige brug for at definere noget der kan hjælpe ham/hende i sit arbejde med at finde ind til sig selv. Noget som den afhængige efterfølgende tager en beslutning om at bruge i sit fremtidige liv.
Den erkendelsesproces hvor den afhængige definerer, hvad der kan hjælpe ham med at finde ind til sig selv, er individuel. Der findes ingen facitliste. Det er den afhængige selv, der finder frem til, hvad der kan hjælpe ham/hende. Og som den afhængige efterfølgende tager en beslutning om at bruge aktivt i sin udviklingsproces.
Gruppe 2 (4-7)
Trin 4-7 handler at den afhængige arbejder med at finde ind til sig selv og definere sine egne værdier. Finder ud af hvem han/hun er. Og hvad den afhængige tror på, der er vigtigt for ham/hende. Og hvordan han/hun bliver en god ven og hvad en sund familie er og mange andre væsentlige forhold i livet. Når den afhængige identificerer sine egne holdninger og værdier, er det efterfølgende muligt for ham/hende at begynde at ændre de mønstre, der tidligere var med til at vedligeholde stofmisbruget.
Et vigtigt element i disse trin, er at den afhængige identificerer sine personlige styrker og svagheder. Denne identificering hjælper den afhængige til at belyse de dele/adfærdsmønstre, der står i vejen for hans/hendes ønske om at ændre sit livsførelse. I denne proces lærer den afhængige således at reagere anderledes og opbygge nye tanker, følelser og handlinger. I det daglige afprøver den afhængige sine nye indsigter og evaluerer efterfølgende sine resultater.
Gruppe 3 (8-9)
Efter at den afhængige i de foregående trin har fokuseret på at kigge ind i sig selv, fokuserer den afhængige nu på sit forhold til omgivelserne (forældre, børn, ægtefælle/kæreste, venner, arbejdskollegaer, etc.). Den afhængige har i større eller mindre grad isoleret sig i sin stofafhængighed. Ligeså har den afhængiges handlinger og adfærd overvejende været fokuseret på at vedligeholde hans misbrug og afhængighed. Ofte har disse handlinger og denne adfærd medført at relationerne til omgivelserne er yderst skrøbelige. Den afhængige har et behov for, at disse relationer reetableres i det omfang det er muligt. Derfor arbejder den afhængige med at se sin egen rolle i disse relationer og efterfølgende være villig til at gøre, hvad der er nødvendigt for at reetablerer relationerne.
Ofte er denne proces forbundet med store følelsesmæssige smerter. Derfor er det vigtigt at den afhængige er villig til at påtage sig ansvaret for sin del og på den måde arbejde konstruktivt med sin smerte. Den afhængiges evne/villighed til at håndtere gamle og nye relationer evalueres kontinuerligt som en del af udviklingssprocessen.
Gruppe 4 (10-12)
De sidste trin har fokus på at den afhængige lærer, at tage et dagligt tager ansvar og vedligeholde sin personlige udvikling. Den afhængige lærer nogle enkle metoder, som han/hun på dagligt plan kan praktisere. Og i sin adfærd og handlinger lærer den afhængige, at være et eksempel for andre, som er styret af deres misbrug og afhængighed.