
Misbrug af alkohol tredobler muligheden for selvmord fastslår ny afhandling.
-Det peger på, at det er yderst vigtigt, at man tager samtlige personer med alkoholmisbrug alvorligt og får dem i behandling, fordi de er i stærkt øget risiko for at begå selvmord, siger Trine Flensborg-Madsen til metroexpress.
Unik forskning
Forskningen er unik af sin art i Danmark, hvor vi altid har koblet selvmord blandt alkoholikere sammen med de psykiske lidelser, misbrugere ofte lider af.
-Det har overrasket os, at risikoen er så markant forøget blandt personer uden psykiske lidelser, siger Trine Flensborg Madsen
Konklusioner
Af hovedkonklusioner fra afhandlingen kan nævnes:
- Risikoen for at en person begår selvmord er tre gange højere for folk, der har et alkoholmisbrug.
- Risikoen for selvmord er otte gange højere blandt alkoholikere med psykiske lidelser end blandt personer uden misbrug.
23.000 personer indgår i undersøgelsen.