Indskrivning og rådgivning til behandling døgnet rundt, året rundt…

Kongens Ø Arresøhøj kan man altid komme i kontakt med. Hver eneste dag i ugen, døgnet rundt og samtlige årets dage. Vi tager imod borgere indenfor samme tidsrum, og kan tilbyde afhentning overalt i Danmark. Læs mere om vor døgnservice her….

Et tilbud der kan omfatte psykiatrisk udredning af borgere…

Kongens Ø Arresøhøj benytter psykiater som ekspert og sparring i behandlingen, ligesom vi tilbyder speciallægeerklæringer for den visiterende myndighed. Læs mere….

Behandling for afhængighed og anden diagnose, f.eks. ADHD…

Kongens Ø Arresøhøj har siden 1994 arbejdet med mennesker, og vist vejen til et bedre liv uden stoffer. Vi har årelang erfaring i dobbeltdiagnoser, herunder behandling i kombination med f.eks. en ADHD eller ADD diagnose. Læs mere….

Tilpassede kommunale løsninger, der kan være et sikkert supplement…

Kongens Ø Gruppen kan tilbyde kommuner og institutioner samarbejde om fælles behandlingsindsats, der kan sikre optimal behandling og lokal for- og/eller efter-behandling og introduktion til job eller uddannelse. Læs mere om mulighederne….

Kommunale samarbejds-aftaler, der giver kontante fordele….

Kongens Ø Gruppen tilbyder samarbejdsaftaler med kommuner, der giver store fordele for det enkelte menneske, og store økonomiske fordele for kommunerne. Læs mere om de kontante fordele….
5. februar 2012 - 22:36
Kat:

Alternativ behandling på medicinstudierne

Læger skal lære om alternativ behandling.jpg
Studerende på medicin i Århus, Odense og København får alternativ behandling, som f.eks. akupunktur, med på deres pensum. Hidtil har universiteterne nægtet, men har givet efter for presset fra de studerende. Arkivfoto.
Medicinstuderende har længe ønsket at alternative behandlinger uden traditionel medicin, skal indgå i undervisningen. Nu har universiteterne i København, Århus og Odense givet efter for presset.

Mandag, 2 aug 2010

Unge medicinstuderende har for længst erkendt, at der er en stigende interesse for alternativ behandling blandt befolkningen, og det har nu lykkedes dem at få sat alternativ behandling på skemaet på medicinuddannelserne.

Andre veje end medicin

Både Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet har for nyligt indført undervisning i alternativ behandling.

En ny undersøgelse på Københavns Universitet blandt 470 studerende lavet af gruppen Medicinstuderendes Interessegruppe for Komplementær og Alternativ Medicin (MIKAM) viser også, at 88 procent af de studerende er enige i, at det er relevant for læger at have en basal viden om alternativ behandling, mens 70 procent mener, at alternative behandlingsformer indeholder teorier og tilbud, der kan være brugbare for den konventionelle medicin, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

70 % på alternativ behandling

7 ud af 10 studerende på Københavns Universitet bruger eller har brugt alternativ behandling, og det er mere end befolkningen generelt, hvor knap halvdelen har brugt det, viser den nyeste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Ikke blåstempling

Ifølge Jørgen Olsen, professor dr.med. og studieleder på Medicin i København, lærer de studerende ikke at bruge alternativ behandling, men undervises i komplikationer.

Dermed afviser han, at medicinstudiet blåstempler alternativ behandling ved at undervise i det.

- I studienævnet har der været en gruppe studerende, der har været meget interesseret i at få alternativ behandling med i undervisningen. Det har betydet, at der nu undervises i kosttilskud og naturlægemidler og de sammenstød, der kan være mellem det alternative og lægens ordinerede medicin.

Siden foråret har undervisningen fyldt to timer på kandidatuddannelsen, og det bliver efter planen udvidet til seks timer fra foråret 2011, hvor der undervises i flere alternative behandlingsformer.

Nødvendig kombination

Tidligere formand for MIKAM, cand.med. Nicolai Damgaard-Mørch er glad for, at alternativ behandling nu er en del af studiet.

- Det er en del af lægerollen at sætte sig ind i patientens sundhedsopfattelse og livssyn og sørge for, at alternativ behandling ikke er et tabu.

- Det er vigtigt at vide noget om det. Der er eksempelvis en urt, perikon, som er meget udbredt og bruges til antidepressiv behandling. Men den opregulerer leverenzymerne, som så nedbryder hundredvis af andre typer medicin.

- Det kan være meget farligt for patienten, hvis medicinen ikke virker.