

Behandlingsmetode
Holger Danske arbejder med klienterne ud fra anerkendte og afprøvede metoder og teknikker. Overordnet arbejdes der med en metode der blandt andet er er inspireret af den kognitive retning.
Individuel analyse
Den individuelle analyse lægger vægt på at klienternes særegne personlighed afdækkes og at der på baggrund af en så konkret kortlægning af misbruget og afhængigheden, som overhovedet muligt, udarbejdes forslag til fremtidige handlemuligheder.
Klienterne taler om deres emotioner og genkalder sig sine erindringer. Stærke følelser efter traumatiske oplevelser gennemarbejdes og får ny mening for klienterne.
Kortlægningen skaber samtidig et væsentligt input til det fortsatte behandlingsarbejde med klienterne.
Dekonstruktion
Dekonstruktionen sigter mod at klienterne blandt andet gennem selvvurderinger og selvobservation, afdækker de tanker, som frembringer uhåndterbare følelser og uhensigtsmæssige handlemønstre. De tanker og følelser, som tidligere organiserede misbruget og afhængigheden, analyseres i forhold til hvor problemerne opstår. Dette arbejde danner fundamentet for at omtolke generaliserende og personaliserede forestillinger, ved at disse forestillinger eksemplificeres i konkrete situationer, tanker, følelser og handlinger.
Social færdighedstræning
Social færdighedstræning er et væsentlig element i behandlingsprogrammet. Her er der fokus på mestring af situationer der tidligere betød at klienterne fortsatte deres misbrug og sin afhængighed. Deltageren lærer at kende sine risikosituationer og træner specifikt med at håndtere disse situationer. Udløsningsfaktorer der både kan være fysiske eller mentale. Alt efter udløsningsfaktorens indretning arbejdes der enten med fysiske øvelser eller kognitive omstruktureringer.