Snifning - hvad er det?

At sniffe vil sige at indånde kemiske stoffer, der let fordamper og virker kraftigt berusende. Det kan være gasser og organiske opløsningsmidler som lightergas, benzin, nogle typer af fortynder og maling, nogle produkter på spraydåse og visse typer af lim. De unge, der eksperimenterer med snifning, er ofte meget unge (under 15 år). 8 pct. af de 15-16-årige har prøvet at sniffe.

Hvordan virker det?

Den rus man får af at sniffe, minder om den rus, man får af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlet. Nogle bliver aggressive, ligesom man også kan opleve angst. Sniffer man store doser, kan man få hallucinationer, hvor man ser og oplever ting, som ikke er der.

Rusen var 30-45 minutter, og det er ikke udsædvanligt, at folk, der sniffer, gør det flere gange i træk. Når rusen er aftaget bliver man træt og sløv, får hovedpine og måske kvalme og opkastning. Det er også almindeligt, at man sover uroligt og får mareridt.

Afhængighed, skader og forgiftning

Snifning er langt farligere end brug af alkohol. Der er stor risiko for brandulykker og der er en stor risiko for dødelig forgiftning ved snifning. Snifningen påvirker åndedrætssystemet og hæmmer vejrtrækning, således at den risikerer at stoppe. Desuden påvirker snifning hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Risikoen for overdosering er stor, da der er en meget lille forskel på den mængde, der giver en rus, og den mængde, der giver en forgiftning.

Længere tids snifning kan skade hjernen og give hukommelses- og koncentrationsbesvær samt en dårlig indlæringsevne. Der er også risiko for skade på nyrer, lever og knoglemarv. Endelig kan visse stoffer, der sniffes, virke kræftfremkaldende.

Man kan blive afhængig af at sniffe.