
Et stort flertal af danskerne vil gerne have, at regeringen etablere såkaldte fixerum, hvor narkomaner kan indtage stoffer under ordnede forhold, og under tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale.
Ifølge en undersøgelse, Vilstrup har foretaget for Gadejuristen, er 81 procent af danskerne for fixerum.
- Det siger mig alt om, at vores regering er ude af trit med vores befolkning, som godt ved, hvad der er brug for, siger gadejurist Nanna Gotfredsen, der er en af initiativtagerne til undersøgelsen.
Regering imod
Indtil videre har regeringen og Dansk Folkeparti været imod etableringen af fixerum, mens oppositionen har været for. Men retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup siger nu, at partiet er åben for dialog om sagen. Han mener der kan findes en løsning, hvis de såkaldte ’birkninger’ fjernes.
Skaarup sætter som betingelse at der ikke må sælge narko i fixerummene, hvilket der heller ikke er planer om, og han kræver at der skal være politi og overvågning på stederne.
Danskerne er fornuftige
Socialdemokraterne er efter års intern uenighed, endelig klar til at etablere fixerum. Partiets socialordfører Mette Frederiksen er glad for, at et stort flertal af danskerne bakker op om det nye initiativ.
- Danskerne kan godt se, det ikke er rimeligt, at de allersvageste skal sidde i trappeopgange og i sandkasser og fixe. Danskerne kan også godt se den uværdighed, der er gælder i dag, og det er jeg meget glad for, siger Mette Frederiksen.