Indskrivning og rådgivning til behandling døgnet rundt, året rundt…

Kongens Ø Arresøhøj kan man altid komme i kontakt med. Hver eneste dag i ugen, døgnet rundt og samtlige årets dage. Vi tager imod borgere indenfor samme tidsrum, og kan tilbyde afhentning overalt i Danmark. Læs mere om vor døgnservice her….

Et tilbud der kan omfatte psykiatrisk udredning af borgere…

Kongens Ø Arresøhøj benytter psykiater som ekspert og sparring i behandlingen, ligesom vi tilbyder speciallægeerklæringer for den visiterende myndighed. Læs mere….

Behandling for afhængighed og anden diagnose, f.eks. ADHD…

Kongens Ø Arresøhøj har siden 1994 arbejdet med mennesker, og vist vejen til et bedre liv uden stoffer. Vi har årelang erfaring i dobbeltdiagnoser, herunder behandling i kombination med f.eks. en ADHD eller ADD diagnose. Læs mere….

Tilpassede kommunale løsninger, der kan være et sikkert supplement…

Kongens Ø Gruppen kan tilbyde kommuner og institutioner samarbejde om fælles behandlingsindsats, der kan sikre optimal behandling og lokal for- og/eller efter-behandling og introduktion til job eller uddannelse. Læs mere om mulighederne….

Kommunale samarbejds-aftaler, der giver kontante fordele….

Kongens Ø Gruppen tilbyder samarbejdsaftaler med kommuner, der giver store fordele for det enkelte menneske, og store økonomiske fordele for kommunerne. Læs mere om de kontante fordele….
5. februar 2012 - 22:20

Hvad er misbrug?

Kategori: Information

Hvad er misbrug?

Misbrug vil sige et vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer som tobak, alkohol, hash, kokain, heroin m.fl. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske (fx lungesygdomme), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner).

Misbrug kommer ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles over et stykke tid, hvor personen bruger et eller flere af de psykoaktive stoffer oftere og oftere og i større og større mængder – tit til trods for pinlige situationer og andres protester.

En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Man er afhængig af et psykoaktivt stof når 3 (eller flere) af disse tegn passer på forbrug

- man bruger større og større mængder for at få den samme virkning
man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer)

- man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
at det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre

- man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet

- man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet

 

 

Læs også: