Indskrivning og rådgivning til behandling døgnet rundt, året rundt…

Kongens Ø Arresøhøj kan man altid komme i kontakt med. Hver eneste dag i ugen, døgnet rundt og samtlige årets dage. Vi tager imod borgere indenfor samme tidsrum, og kan tilbyde afhentning overalt i Danmark. Læs mere om vor døgnservice her….

Et tilbud der kan omfatte psykiatrisk udredning af borgere…

Kongens Ø Arresøhøj benytter psykiater som ekspert og sparring i behandlingen, ligesom vi tilbyder speciallægeerklæringer for den visiterende myndighed. Læs mere….

Behandling for afhængighed og anden diagnose, f.eks. ADHD…

Kongens Ø Arresøhøj har siden 1994 arbejdet med mennesker, og vist vejen til et bedre liv uden stoffer. Vi har årelang erfaring i dobbeltdiagnoser, herunder behandling i kombination med f.eks. en ADHD eller ADD diagnose. Læs mere….

Tilpassede kommunale løsninger, der kan være et sikkert supplement…

Kongens Ø Gruppen kan tilbyde kommuner og institutioner samarbejde om fælles behandlingsindsats, der kan sikre optimal behandling og lokal for- og/eller efter-behandling og introduktion til job eller uddannelse. Læs mere om mulighederne….

Kommunale samarbejds-aftaler, der giver kontante fordele….

Kongens Ø Gruppen tilbyder samarbejdsaftaler med kommuner, der giver store fordele for det enkelte menneske, og store økonomiske fordele for kommunerne. Læs mere om de kontante fordele….
5. februar 2012 - 22:14

Medicin

Kategori: Stoffer

Afhængighed af lægemidler

Hvad er afhængighed af lægemidler? Af Per Grinsted, speciallæge i almen medicin.

At være afhængig af et lægemiddel er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har et misbrug. Mange kroniske sygdomme kræver en fast, daglig medicin. Enten for at overleve, som når man har behov for insulin ved sukkersyge, eller for at kunne opretholde en nogenlunde menneskeværdig dagligdag, for eksempel hvis man har brug for smertestillende tabletter ved leddegigt. Fysisk afhængighed af medicin skyldes, at kroppen vænner sig til medicinen.

Hvad er medicinmisbrug?
Hvis man tager medicin, uden at der foreligger nogen ordination og tilgrundliggende sygdom eller tilstand, kaldes det medicinmisbrug. En lang række lægemidler kan være årsag til misbrug. Det er især nerve- og sovemedicin samt smertestillende medicin.

Hvorfor misbruger nogle mennesker medicin?
Hvis man er ude i en krise eller en konflikt, er det fristende at glemme og skjule problemet med alkohol eller beroligende medicin. Det kan være starten på et medicinmisbrug. Hvis man ikke får hjælp til at løse sit problem og lader stå til, risikerer man meget let og hurtigt en psykisk og fysisk afhængighed af medicinen. Den fysiske tilvænning skyldes, at kroppen vænner sig til det pågældende stof og kræver daglig tilførsel, ofte i større og større mængder. Den psykiske tilvænning skyldes, at den medicin, man indtager, giver en eller anden form for stimulans eller blot sløver én.

Hvordan kan et misbrug begynde?
Det er ikke altid, et medicinmisbrug starter med konflikter eller problemer. Lidt hovedpine, ondt i musklerne eller uoplagthed fjernes i starten med almindelige håndkøbspræparater med smertestillende effekt. Tabletter, som indeholder kodein, omdannes i kroppen til små mængder morfin. En mængde, som lige akkurat i starten er i stand til at fordrive ubehaget. Inden man ser sig om, er det blevet en vane at tage to-tre tabletter. Dette er bare et eksempel på, hvor hurtigt et medicinmisbrug kan udvikle sig. Et tilsyneladende uskyldigt medicinforbrug kan pludselig tage overhånd.

Alle mennesker får brug for medicin på et eller andet tidspunkt i tilværelsen. Medicinen er livsvigtig for mange mennesker, men den kan altså også blive et mareridt eller en katastrofe for de mennesker, der ender med at blive afhængige af den i et misbrug.

Hvor kan man søge hjælp?
Hvis man har et medicinmisbrug eller er på vej ind i et misbrug, bør man prøve at få hjælp så hurtigt som muligt, gerne med familie og venners hjælp. Men det er ikke nogen let opgave at komme ud af et medicinmisbrug, især fordi man får abstinenser, når man holder op med at tage medicinen. Man bliver som regel nødt til at kontakte sin læge, for at få hjælp til at løse de konflikter, der måske er årsag til misbruget. Så er det muligt i fællesskab at tilrettelægge den nødvendige aftrapning af medicinen.

Læs også: