Under overskriften ’Statsnarkomanen’ på forsiden af Politiken PS i går søndag, stiller avisen skarpt på kritikken af de nye forsøg med heroin til narkomaner.

Meningerne er delte, men de fleste eksperter synes at være enige om, at behandling med heroin, eller det syntetiske stof metadon, ikke må blive en sovepude.

Lederen af behandlingsstedet Cenaps, Steffen Pedersen, siger til Politiken, at man har skudt sig selv i foden med metadon-politiken.

Passiv parkering

- Jeg er godt klar over, at ikke alle kan blive stoffrie, men metadon bør maksimalt udleveres 3 måneder af gangen. Rigtig behandling kræver ordentlig udredning af det underliggende problem. Tænk på, at en stofmisbruger ofte er en syg person, der medicinerer sig selv.

- De screenes og tjekkes og behandles ikke for deres psykiske eller psykiatriske lidelser. Min påstand er, at 70 procent af dem reelt er parkeret. Det er kun de velfungerende, der kan snakke for sig, der får den gode behandling.

Skudt i foden

- Havde man tilbudt dem andre former for behandling noget tidligere, var der mange, der ikke var blevet så ødelagt. Og var de ikke blevet så ødelagte af mange år med sidemisbrug, ville flere af dem have haft de personlige ressourcer, der skal til for at blive stoffri - man har skudt sig selv i foden med metadonpolitikken, slutter Steffen Pedersen, Cenaps, i interviewet til Politiken PS.

Kassetænkning

Det nye 3-årige heroinforsøg som igangsættes i flere danske byer, betyder en omkostning pr. misbruger på mellem 150.000 og 200.000 kroner om året. Metadonudlevering koster kun 30.000 om året, mens døgnbehandling, som giver chance for en bedre fremtid med uddannelse og job, koster mellem 400.000 og 500.000 kroner om året.

Til gengæld kan to ud af tre, med den rigtige behandling og et stærkt netværk og et godt miljø at vende tilbage til, gå fra at være en krævende kontanthjælpsmodtager til at blive en ukompliceret skatteborger.