Indskrivning og rådgivning til behandling døgnet rundt, året rundt…

Kongens Ø Arresøhøj kan man altid komme i kontakt med. Hver eneste dag i ugen, døgnet rundt og samtlige årets dage. Vi tager imod borgere indenfor samme tidsrum, og kan tilbyde afhentning overalt i Danmark. Læs mere om vor døgnservice her….

Et tilbud der kan omfatte psykiatrisk udredning af borgere…

Kongens Ø Arresøhøj benytter psykiater som ekspert og sparring i behandlingen, ligesom vi tilbyder speciallægeerklæringer for den visiterende myndighed. Læs mere….

Behandling for afhængighed og anden diagnose, f.eks. ADHD…

Kongens Ø Arresøhøj har siden 1994 arbejdet med mennesker, og vist vejen til et bedre liv uden stoffer. Vi har årelang erfaring i dobbeltdiagnoser, herunder behandling i kombination med f.eks. en ADHD eller ADD diagnose. Læs mere….

Tilpassede kommunale løsninger, der kan være et sikkert supplement…

Kongens Ø Gruppen kan tilbyde kommuner og institutioner samarbejde om fælles behandlingsindsats, der kan sikre optimal behandling og lokal for- og/eller efter-behandling og introduktion til job eller uddannelse. Læs mere om mulighederne….

Kommunale samarbejds-aftaler, der giver kontante fordele….

Kongens Ø Gruppen tilbyder samarbejdsaftaler med kommuner, der giver store fordele for det enkelte menneske, og store økonomiske fordele for kommunerne. Læs mere om de kontante fordele….
23. maj 2012 - 9:10
Kat:

Ny og anderledes kommunal indsats

Gladsaxe Rusmiddel Kongens Ø behandling.jpg
Formanden for Gladsaxe Kommunes Forebyggelses-, Sundheds og Handicapudvalg, Susanne Palsig (SF) uddybede i sin tale i går, hvad det vil sige at være ’anderledes’. Foto: Jens Mørch.
Gladsaxe Kommune åbnede i går sit første rusmiddelcenter, der skal være ’anderledes’. Behandlingen bliver helhedsorienteret, evidensbaseret, og satser på stoffrihed.

Lørdag, 27 feb 2010

I går åbnede Gladsaxe Kommune sit første rusmiddelcenter. Det skete da borgere i Gladsaxe og venner af huset, var inviteret til åbningsreception på det nye center.

Byens borgmester, Karin Søjberg Holst, bød de mange fremmødte velkommen, og glædede sig over, at Gladsaxe nu vil være anderledes og gå egne veje i forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed.

Anderledes

Formanden for Gladsaxe Kommunes Forebyggelses-, Sundheds og Handicapudvalg, Susanne Palsig (SF) uddybede i sin tale, hvad det vil sige at være ’anderledes’.

- Det anderledes er at behandlingen er; helhedsorienteret, vi kommer rundt om borgerens hverdag – den er evidensbaseret, der er belæg for det vi gør – og endeligt vil vi efterstræbe stoffrihed.

Helhedsorienteret

Hvad vil det sige at behandlingen er helhedsorienteret? Det betyder, at vi udover den medicinske behandling kan tilbyde et tæt koblet kommunalt samarbejde for at skabe en forandring i borgerens liv.

- Vi kan som kommune gå ind i alle områder, der er problemer i, når man er misbruger, som bolig, arbejde, familie, økonomi, samt fysisk og mental sundhed. Vi kan gøre det koordineret og samtidigt, ud fra hvad der er relevant for den enkelte, og der er allerede indgået formelle aftaler om samarbejde på tværs af kommunens enheder.

- Men først og sidst kan vi give borgeren én fast kontaktperson fra start til slut, som kan udarbejde en plan sammen med borgeren, og sørge for at den bliver gennemført.

Evidensbaseret

- Hvad vil det sige at behandlingen er evidensbaseret? Gladsaxe er fremme i skoene, men der er ikke tale om, at vi kommer med en radikal ny indsats, ingen har prøvet før.

Vi har kigget os omkring og set, hvad der er af gode erfaringer andre steder, og det er indgået i udviklingen af konceptet. Vi har set meget overbevisende resultater fra København, der viste, at når der er erhvervsrettet tilbud og bolig med i planen, så steg antallet af borgere, der gennemførte et døgnbehandlingstilbud med succes, fra 21 til 74 procent.

Stoffri

Hvorfor er det så anderledes, at vi med behandlingen efterstræber, at borgeren bliver stoffri? Det burde være indlysende, men det er det ikke.

Nogle borgere ønsker at blive stabiliseret og undgå illegalt sidemisbrug, og har ikke umiddelbart ambitioner om at blive stoffri – måske grundet tidligere mislykkedes forsøg.

- I Gladsaxe kan vi ikke leve folks liv for dem, men vi har en pligt til som kommune at prøve, at få misbrugeren på ret køl igen. I rusmiddelcentret vil medarbejderne prøve at finde ind til borgernes ressourcer og drømme om et almindelig liv.

- Vi vil opstille mål og handlemuligheder der kan nås, ikke mindst af hensyn til familierne, som i mange tilfælde også omfatter børn.

Kommunalreform

Det nye center er en konsekvens af strukturreformen, som betyder at kommunerne fremover selv skal varetage forebyggelse og behandling af misbrug og afhængighed.

Indtil i år var der tale om en amtslig overgangsordning.

Peter Frøby har siden 1. januar været daglig leder af Gladsaxe Rusmiddelcenter.