
En 11-sider lang og grundig tilsynsrapport er resultatet af Gribskov Kommunes tilsyn 2010 på Kongens Ø Arresøhøj, der blev gennemført over flere dage lige før sommerferien.
Tilsynet gennemføres hvert år, og omfatter en gennemgang af alle elementer i forbindelse med behandling.
Konklusionerne
Af konklusionerne fremgår det bl.a.:
’Kongens Ø Arresøhøj fremstår som et særdeles veldrevet og professionelt behandlingstilbud, hvor der udføres misbrugsbehandling af høj faglig kvalitet’.
’Kongens Ø Arresøhøj fuldt ud lever op til godkendelsesgrundlaget, og at der ikke er forhold i misbrugsbehandlingen der giver anledning til bemærkninger eller anbefalinger. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til driftsmæssige og organisatoriske områder’.
’Kongens Ø Arresøhøj er opmærksomme på at ansætte relevante fagpersoner, der kan varetage både den behandlingsmæssige såvel som sociale- og sundhedsfaglige områder i behandlingen’.
Vurdering
Derudover vurderede tilsynet fra Gribskov Kommune:
At der er en bred faglighed tilknyttet Kongens Ø Arresøhøj, og at medarbejderne formår at nå rundt om beboerne på en faglig og personlig veltilrettelagt måde.
At der på Kongens Ø Arresøhøj er få og klare regler/rammer, som skal overholdes. Det vurderes, at reglerne er tydelige for beboerne og, at de ikke oplever reglernes som et indgreb.
At de behandlingsmæssige procedure der er, er aktive redskaber i behandlingen. At beboerne bliver behandlet respektfuldt som de enkeltindivider de er.
Der er ingen anmærkninger, påtaler eller anbefalinger i rapporten.