Indskrivning og rådgivning til behandling døgnet rundt, året rundt…

Kongens Ø Arresøhøj kan man altid komme i kontakt med. Hver eneste dag i ugen, døgnet rundt og samtlige årets dage. Vi tager imod borgere indenfor samme tidsrum, og kan tilbyde afhentning overalt i Danmark. Læs mere om vor døgnservice her….

Et tilbud der kan omfatte psykiatrisk udredning af borgere…

Kongens Ø Arresøhøj benytter psykiater som ekspert og sparring i behandlingen, ligesom vi tilbyder speciallægeerklæringer for den visiterende myndighed. Læs mere….

Behandling for afhængighed og anden diagnose, f.eks. ADHD…

Kongens Ø Arresøhøj har siden 1994 arbejdet med mennesker, og vist vejen til et bedre liv uden stoffer. Vi har årelang erfaring i dobbeltdiagnoser, herunder behandling i kombination med f.eks. en ADHD eller ADD diagnose. Læs mere….

Tilpassede kommunale løsninger, der kan være et sikkert supplement…

Kongens Ø Gruppen kan tilbyde kommuner og institutioner samarbejde om fælles behandlingsindsats, der kan sikre optimal behandling og lokal for- og/eller efter-behandling og introduktion til job eller uddannelse. Læs mere om mulighederne….

Kommunale samarbejds-aftaler, der giver kontante fordele….

Kongens Ø Gruppen tilbyder samarbejdsaftaler med kommuner, der giver store fordele for det enkelte menneske, og store økonomiske fordele for kommunerne. Læs mere om de kontante fordele….
23. maj 2012 - 10:26
Kat:

Regeringens nye kamp mod narko

Indenrigs og sundhedsminister Bertel Haarder Kongens Ø Nyt.jpg
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder er arkitekten bag regeringens handleplan: Kampen mod Narko II. Arkivfoto.
Den danske regering har fremlagt en ny handlingsplan mod stofmisbrug med titlen Kampen mod Narko II. Planen indeholder 19 konkrete initiativer til i alt 130 mio. kr.

Mandag, 11 okt 2010

Efter en årrække med fald er antallet af narkotikarelaterede dødsfald nu steget fra 239 i 2008 til 276 i 2009. Samtidig er det skønnede antal stofmisbrugere i Danmark steget fra 28.000 i 2005 til 33.000 i 2009.

Det er en helt uacceptabel udvikling, mener den danske regering, og vil med den nye plan få udviklingen vendt. Download hele planen nederst på siden (pdf).

Tvang i behandling

Med handlingsplanen gør regeringen det helt klart, at øget brug af tvang i forhold til behandling af stofmisbrugere, også unge misbrugere og forældre med et misbrugsproblem kan komme på tale, når en igangværende undersøgelse af brugen af tvang i Sverige og Norge afsluttes senere i år.

Her og nu skal der, efter regeringens plan, sættes ind på forebyggelsesområdet og på behandlingssiden, med skadesreduktion og skærpet kontrol med ulovlige stoffer.

Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer. De omfatter bl.a.:

• Udgående indsatser til unge med misbrugsproblemer i form af f.eks. opsøgende misbrugsbehandlere, der tilknyttes et uddannelsessted

• Forbud mod hele grupper af euforiserende stoffer for at gøre det vanskeligere for bagmænd at producere nye typer af syntetiske stoffer

• En styrket behandlingsindsats i fængslerne kombineret med en skærpet kontrol af besiddelse af ulovlige stoffer i fængslerne

Handlingsplanen rummer også en række initiativer i forhold til de mest udsatte stofmisbrugere – bl.a. med fokus på blandingsmisbrug og på kombinationen af psykisk sygdom og stofmisbrug samt styrket misbrugsbehandling af de indsatte i fængslerne.

Sundhedsrum

Regeringen lægger desuden op til at iværksætte forsøg med sundhedsrum i de store byer, hvor de mest udsatte stofmisbrugere får adgang til sundhedsfaglig hjælp og et værested, men uden adgang til at indtage ulovligt erhvervede stoffer.

Regeringen ønsker ikke, at der etableres offentlige fixerum i Danmark.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder udtaler:

- Vi optrapper nu kampen mod narkotikamisbrug og sætter ind med en bred vifte af nye initiativer. De nye tal for stofmisbrugere og narkodødsfald er helt uacceptable. Derfor skal vi fx gøre det vanskeligere at producere nye syntetiske stoffer, og vi skal blive endnu bedre til at behandle stofmisbrugere – om nødvendigt med tvang.

Socialminister Benedikte Kiær:

- Børn og unge er vores råstof og fremtid. Derfor skal vi i kontakt med de unge, der måtte have det mindste problem på dette felt.

Vi skal ikke bare behandle, men også forebygge. Og derfor må vi bruge de midler, som de selv bruger.

Justitsminister Lars Barfoed:

- Vi kan ikke acceptere, at der findes ulovlige stoffer i fængslerne. Derfor er det helt afgørende, at vi sikrer en målrettet og effektiv kontrol mod brug af narkotika i de danske fængsler.

Samtidig vil regeringen styrke behandlingsindsatsen i fængslerne – både som en del af indsatsen mod narkotikamisbrug og som led i kriminalitetsbekæmpelsen.

BilagStørrelse
Regeringens kamp mod narko.pdf535.36 kB