
Hvert år dør over 200 stofbrugere i Danmark, og de blev mindet i dag på Vesterbro.
Den årlige mindedag, som fejres flere steder i Europa, blev markeret med taler og socialt samvær i aften på Halmtorvet i København.
Cirka 60 deltagere
Pårørende, nuværende og tidligere misbrugere, naboer og repræsentanter for flere organisationer var mødt frem da omkring 60 mennesker havde fundet vej til stenen på Halmtorvet, for at mindes de brugere, der ikke længere er til.
Over 200 sorte balloner var spredt ud over et græsareal på Halmtorvet, hvor mange stofmisbrugere ofte finder sammen.
Sundhedsordfører deltog
Redaktionen opdagede kun een politiker.
Det var Socialdemokratiets sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen, der i mange år har været meget engageret i forholdene på Vesterbro.
Det er Brugerforeningen på Vesterbro, der står bag den årlige mindedag.
Foto: Martin Bager