Svampe - hvad er det?

Nogle svampe indeholder naturligt stoffet psilocybin, som hører til de såkaldte hallucinogener. Stoffets virkninger ligner meget lsd’s (se dette). Der findes også andre hallucinogene planter, men psilocybin-svampene er de mest almindelige.

Ca. 3 pct. af de 16-20-årige har prøvet disse svampe.

Hvordan virker det?

Svampene giver hallucinationer. Det vil sige en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning. Man hører lyde og ser ting, der ikke er der. Man mister kontrol med, hvad der sker. Kropsoplevelsen ændres og alle indtryk er forvredne, ustabile og påtrængende. Der er tale om en psykoselignende rus, som varer i seks til otte timer. Ved såkaldte bad trips – en mareridtslignende tilstand – kan rusen vare meget længere. Der forekommer ofte kvalme og en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides, og man bliver søvnig. Man ved aldrig, hvordan det at spise svampe vil påvirke en.

Afhængighed, skader og forgiftning

Jo større doser, der indtages, jo højere er risikoen for angst, panik, forvirring og en mareridtslignende rus. Ulykker er en stor risiko ved brug af svampe, fordi brugerens opfattelse af virkeligheden forvrænges.

Lang tid efter man har brugt svampe, er der risiko for såkaldte ”flashbacks”, det vil sige en tilbagevenden til rusoplevelsen, der kommer pludseligt helt uden at man taget noget stof. Det opleves som meget ubehageligt. Der er også risiko for at udvikle en psykose ved indtagelse af hallucinogener. En sådan psykose er en psykisk sygdom, som kan vare uger eller måneder og kræver behandling med medicin.

Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der større og større doser til for at opnå samme effekt, men der er ikke beskrevet abstinenssymptomer ved indtagelse af svampe og andre hallucinogener. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet