
Cafe Dugnad er resultatet af tre års beboersamarbejde, og cafeen er en del af et nyt partnerskab mellem Dugnad på Vesterbro og Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Partnerskabet omfatter et sundhedsrum og en cafe for stofbrugere, der opholder sig på Vesterbro.
Gadens stemme
Da sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, socialborgmester og formanden for Dugnad, Michael Lodberg Olsen, havde holdt tale fik gadens stemme også taletid:
- Dette er et godt projekt. Der er sket en holdningsændring i samfundet - hos os stofbrugere og i det øvrige samfund. - Vi skal tage ansvar for at få samlet kanyler op og vi skal behandles godt. - Det kan gøres endnu bedre i fremtiden. Under kontrollerede forhold vil vi kunne få kanyler væk fra gaden.
- Vi ønsker at Cafe DUGNAD skal holde åbent hele ugen så vi kan komme og få sund og god mad der vil medføre bedre levevilkår for os. - Et fixerum hvor der også er personale vil begrænse overdoser, indlæggelser på hospitalet og ambulancekørsler - det vil vi gerne have, sagde en af gadens stemmer, der ønskede at være anonym.